Del siden

AgroMarkets SMS

Tilmeld dig vores unikke SMS service, så du modtager købs- og salgssignaler på fx møllehvede, rapsfrø, olie og valuta, når de er højaktuelle. Har du også en AgroMarkets strategi, sørger din konsulent for at følge op på aktuelle signaler for dig.

Få en SMS med købs- og salgssignaler

Hos AgroMarkets taler vi ikke kun om tingene, vi handler også. Derfor har du som guld, sølv eller bronze abonnent mulighed for at tilmelde dig vores SMS service for den eller de råvarer eller valutaer, der måtte have din interesse.

Vi sender typisk signalerne ud meget tidligt om morgenen, og så skal du agere hurtigt. For når flere hundrede landmænd på samme tid gerne vil købe eller sælge, kan det ikke undgå at få indflydelse på prisen. 

Derfor varmer vi også ofte op til et signal under produktets markedskommentar på www.agromarkets.dk. Så kan du fx nå at få defineret din foderstof blanding og indhente tilbud fra flere foderstoffer, inden det hele brager løs. 

Med en strategi får du ekstra hjælp

Vælger du også at få udarbejdet en AgroMarkets handelsstrategi eller finansieringsstrategi, sørger din AgroMarkets konsulent også for at følge op på vores købs- og salgssignaler. Er der lavet aftale om det, og er signalet relevant for dig, ringer han til dig, så du ikke glemmer at agere på signalet. 

Når strategien udløber efter et år, laver han en opgørelse over, hvordan du har handlet (eller ikke handlet) i løbet af året. Så vi alle kan lære af det og gøre det endnu bedre, når vi laver din næste strategi. 
 

Eksempler på SMSer fra AgroMarkets

26.6.18 SMS signal
Købssignal på N- og NS-gødninger. Vi køber 50 % af forventet 2019 forbrug. Søg bredt i markedet, for priserne varierer meget. Se www.agromarkets.dk

18.6.18 SMS signal
Salgssignal på korn. Vi sælger 20 % af høst 2018. Se mere om priser og betingelser på www.agromarkets.dk 

1.6.18 SMS signal
Salgssignal rapsfrø. Vi sælger de første 15 % af høst 2018. Se priser og betingelser på www.agromarkets.dk