Del siden

Analyser og stort kendskab til landbruget

Vi anvender både tekniske og fundamentale analyser samt et stort kendskab til danske landmænds behov og aktuelle situation i vores daglige arbejde med at overvåge, analysere og anbefale forhold vedr globale råvare- og finansmarkeder.

AgroMarkets handler, mens andre sover

I 14 år har vækkeuret ringet meget tidligt alle hverdage hos vores finans- og råvareanalytikere. Analyser og anbefalinger skal være klar senest kl 8, så vores abonnenter kan basere beslutninger på den nationale og internationale markedsudvikling.

Analytikerne er måske lidt nørdede med deres ekstreme viden om fundamentale og tekniske analyser, men de besidder også et unikt kendskab til landmænds aktuelle behov og situation.

De arbejder nemlig tæt sammen med dansk landbrug via informationsmøder, netværksmøder og kurser, hvor det ikke kun er landmænd og rådgivere, der får styrket deres kompetencer. Også vores analytikere lærer her en masse, som de inddrager i deres analyser og anbefalinger (se video om AgroMarkets' start).

Politik råvarer

AgroMarkets definerer en succesfuld handelsstrategi som en strategi, der på lang sigt giver mindre prisudsving og en bedre pris end den gennemsnitlige markedspris.

Bag en succesfuld handelsstrategi ligger tre elementer:

  • Hvornår man skal handle
  • Hvor meget man skal handle ad gangen
  • Hvordan man undgår at blive ramt af grådighed og frygt

Alle vores analyser tager udgangspunkt i både fundamental og teknisk analyse. Vi ser dem som to forskellige værktøjskasser, der hver bringer vigtig viden i forhold til en optimal handelsstrategi. Vi anvender dem forskelligt og bruger primært fundamental analyse til at sige noget om potentialet i markedet og teknisk analyse til at time køb og salg.

Guide lånetyper

Uanset om du skal optage et nyt realkreditlån, eller du har et realkreditlån i forvejen, er der forskellige standardforhold og standardbetingelser, du skal være opmærksom på. Derudover bør du også sætte dig ind i de tilgængelige lånetyper og deres omkostninger. 

Guide lånetyper

Faktaark lånetyper

Når vi bl.a. afholder vores refinansieringsmøder, inddrager vi vores kendskab til markedets lånetyper:

Fastforrentede

Rentegaranti

Rentetilpasning

Variabel forrentet baseret på pengemarkedssatser (CITA, CIBOR, EURIBOR)