Del siden

Nu er det din tur

Vil du sikre dig et godt afkast med forholdsvis lav risiko, skal du ikke altid bare rette dig efter din bank eller dit pensionsselskab.

Hvis du skal tage et kritisk kig på dine opsparinger fx private midler, pension og VSO, er der så et fornuftigt forhold mellem afkast og risiko og dine årlige omkostninger?! Vores erfaring er nemlig, at mange har ladet banken/pensionsselskabet bestemme. Det kan være umanerligt svært at overskue, hvad det koster. 

Folk er ved at vågne
Interessen for at få klarhed over pension og andre investerede midler er meget stor pt. Og med god grund. Det overrasker de fleste, hvor stor andel af afkastet de faktisk betaler i omkostninger om året.

Når vi fx benchmarker afkastet op mod almindelige, passive fonde, har de fleste aktive fonde svært ved at følge med. Desværre har banker og pensionsselskabers standardløsninger til deres kunder en klar overvægt af aktive fonde og investeringsforeninger. Fordi de angiveligt skulle klare sig bedre end de passive.

Men passer det?
I en aktiv forvaltet fond/investeringsforening ansætter man nogle dygtige specialister, som via køb og salg skal sikre et bedre afkast end markedet generelt. I en passiv fond/investeringsforening følger man blot et bestemt indeks. Fx det danske OMX 25, de amerikanske aktier i SP500, de tyske i DAX-indekset, men det kan også være obligationer og råvarer.

Faktisk viser talrige opgørelser, at de aktivt forvaltede foreninger ikke kan slå de passive. Det lykkedes altså ikke specialisterne over tid at slå markedet. Medregner man så også de ekstra omkostninger, der er ved en aktiv fond frem for en passiv, ender regnestykket i klart minus. 

Få den rigtige sammensætning
Det bedste forhold mellem risiko og afkast får du ved at mikse råvarer, obligationer og aktier på den rigtige måde. Så stiger dine afkast, men din risiko falder. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men der er skrevet tykke bøger om emnet, så lad os bruge den viden til at sikre dine investeringer.

Hvor stor må risikoen være?
Når vi investerer, har vi en tendens til at have 95 % fokus på afkast og 5 % på risiko. Det forhold bør være anderledes. Når vi skal vurdere, hvor stor risiko du kan tage, stiller vi dig altid spørgsmålet: Hvornår skal du bruge pengene? Det er stor forskel på, om din tidshorisont er 1 eller 10 år. Jo længere tidshorisont, jo større risiko kan du påtage dig.

Du bør også spørge dig selv om formålet med investeringen. Skal pengene bare vokse stille og roligt med et afkast på 4-6 % over inflationen? Eller er det spekulationspenge hvor du kan tåle store udsving? Endelig skal du spørge dig selv, hvad du har det bedst med. Og svare ærligt.

En god passiv løsning med små udsving har faktisk givet et afkast på 100 % siden 2011, til gengæld har en investering med høj risiko givet 150 %. Mange laver en opdeling og investerer fx 60-70 % i en sikker løsning og 30-40 % i en mere aggressiv løsning.

For mange passive penge
Rigtig mange, der har lyst til at investere, ligger i lange perioder i kontant. Det stiller enorme krav til afkastet af de penge, man så har investeret. Når vi sammen med vores kunder går igennem den type sammensætninger, er afkastet alt for lavt. Faktisk helt nede på 1-3 % årligt. Det kan slet ikke konkurrere - selv ikke med de løsninger vi laver med laveste risiko. Her er afkastet 6-7 % over tid, og de seneste 10 år hele 100 %. 

Nu er det din tur
Det bedste er, at du får klarhed over din pension og dine investeringer generelt. Uanset om du har 10, 20 eller 30 år til din pension. Langt de fleste gange, vi har gennemgået pensioner og investeringer, er det lykkedes at lave en løsning i kundens eksisterende bank/pensionsselskab. Så du behøver altså ikke skifte for at få den rette løsning og pris. Kommer du med det rette oplæg, kan fx banken selvfølgelig lave en ny løsning til dig. Endda til den rigtige pris ... efter lidt forhandling.