Del siden

Rekordhøj gæld og blodrødt underskud, del 1

Medicinen er den samme bare meget stærkere. Sådan kan man beskrive de økonomiske hjælpepakker, ECB ruller ud for at forhindre, at den europæiske økonomi falder ned i et hul.

Fra 1. november 2019 til nu er EUs statsgæld vokset mere end de 8 forudgående år. 

Den gennemsnitlige gæld i EU landene er vokset til 95 %, og underskuddet er eksploderet til 7,5 % af BNP. Det er tal, ingen ville have troet på for bare 10 år siden, hvor vi var ved at komme ud af finanskrisen.

Det er ikke blevet bedre af, at ECB ikke strammede finanspolitikken fra 2016 til 2018, hvor EU havde et solidt opsving. Det betød også, at flere ikke fik tilbagebetalt den gæld, de have akkumuleret i finanskrisen og perioden derefter.

Sydeuropa trækker os med ned
Især de sydeuropæiske lande er således gået ind i coronakrisen med det mindst mulige økonomiske råderum. Derfor har vi også set, at ECB har måttet træde til via garantier fra de nordeuropæiske lande.

Det har sikret en rente på 1 % på et 10-årigt lån i fx Italien, og det er helt ude af proportioner med en statsgæld på 160 % af BNP. Normalt ville investorerne som i Grækenland i 2011 og 2012 kræve en markant højere rente pga risikoen for, at Italien ikke kan betale pengene tilbage. I Grækenland toppede renten over 20 %, inden redningsplanen blev lavet, og de øvrige EU lande lagde garantier ind.

Uden støtte fra Nordeuropa vil Italien, Frankrig, Spanien, Portugal og Grækenland skulle betale en markant højere rente, som de ikke er i stand til. Men de lave rente og de gode lånemuligheder har betydet, at de nævnte lande ikke har betalt deres gæld tilbage i opsvinget fra 2016 til 2018, men har istedet fortsat deres gældssætning.

Fanget i eget spind
En evt inflation i EU vil skræmme ECB, for det vil som udgangspunkt tvinge dem til at sætte renten op ift egne regler. Bare en lille rentestigning vil tvinge flere af de sydeuropæiske lande i knæ og kræve, at ECB træder til med nye hjælpepakker, og så er man jo tilbage til udgangspunktet. Derfor siger ECB allerede nu, at de vil tolerere en del inflation uden at sætte renten op. Simpelthen af frygt for at smadre økonomien i de mest forgældede EU lande.

Dermed er ECB fanget i sit eget spind. Hæver de ikke renten, hvis der kommer inflation, risikerer de en fortsat gældsættelse, som vil lægge frøene til den næste økonomiske nedtur. Hæver de renten, risikerer de at smadre både væksten og økonomien i EU.

Politikerne holder fast
ECB sidder også i et skruegreb pga markedet og politikerne, fordi de husker 2013. Dengang sendte daværende chef for den amerikanske centralbank (FED) de første signaler om, at hjælpepakkerne efter finanskrisen skulle rulles tilbage. Det gav ekstreme reaktioner i rentemarkedet med stigende renter og i aktiemarkedet, der truede med at styrte i grus. Den oplevelse har fået både ECB og FED til at tænke sig alvorligt om, inden de sender signaler om stramninger.

Kort sagt, er de to nationalbanker i en situation, hvor de ikke aner, hvordan de skal reagere. Ud over at acceptere en del inflation ...

Det holder styrings- og dermed den korte 3 og 6 måneders rente i et jerngreb på et ekstremt lavt niveau. Styringsrenten i ECB er minus 0,50 %, og det er svært at forestille sig en positiv rente på 3 og 6 måneders lån, så længe den er det.

Vi vil i næste uge fortsætte vores uddybning af finansmarkederne, og hvad der evt kan drive renten op. Eller rettere hvorfor vi ikke tror, det vil ske.

Vores anbefaling er klar
Vi anbefaler uændret minimum 80, men gerne op til 100 % variabel rente. Det er endnu for tidligt at overveje at lægge noget af gælden i fast rente.