"Vi interesserer os for vores kunders bundlinje og derfor også for dette," Lene Krüger direktør AgroMarkets om investorkapiral
Del siden

Investorkapital. Skal, skal ikke?!

Få emner har været så omdiskuterede de sidste år som investorkapital i primær landbruget. Alle de røde lamper blinker på én gang: Selvejet – selvbestemmelsen – selve det at være selvstændig – skyller vi det hele ud med badevandet, bare fordi der er en midlertidig mangel på kapital?

Af Torben Wiborg, Chefkonsulent

Fakta er og bliver, at man når længst med sin virksomhed med kølig analyse i stedet for at styre med følelser. Så lad os prøve at se nøgternt på fordele og ulemper ved at have en investor med i sit landbrug.

Først og fremmest er udgangspunktet hos dig vigtigt. Der er stor forskel på, om du:

  • Er ved at etablere dig for første gang

  • Mangler kapital til en udvidelse

  • Mangler kapital til en rekonstruktion

  • Gerne vil have solgt i tide

Der er også stor forskel på de modeller der bruges. Det kan f.eks. være:

  • Investor ejer virksomheden – landmanden er ansat som direktør

  • I ejer virksomheden sammen, og har et mål for fordeling af aktier mellem jer

  • I laver 2 selskaber – et ejendomsselskab og et driftsselskab. Driftsselskabet lejer sig ind. Investor ejer det meste af ejendomsselskabet, og du ejer det meste af driftsselskabet.

Rent teknisk er der også en stribe forskellige muligheder. F.eks. kan der være variationer omkring

  • Aktieklasser, f.eks. A og B aktier med forskellige stemmeretter eller udbytte

  • Kombinationen af aktiekapital (=egenkapital) og aktionærlån

  • Konvertible lån og lån med variabel rente efter virksomhedens indtjening

  • Aflønningsmodeller for landmanden i selskabet – f.eks. som funktion af indtjening og med aktiebonus eller lønbonus

Det vil føre for vidt at give en fuldstændig gennemgang af de muligheder man kan bringe i anvendelse. Den vigtigste pointe er, at når man er selvstændig med egen virksomhedsordning på den gode gamle måde, er der 1 måde at gøre tingene på. Men begynder man at arbejde i selskaber, og især hvis man begynder at arbejde i flere ejere, er der virkelig mange kombinationsmuligheder. De har hver deres fordele og ulemper, og selve ejerformen bliver dermed til en meget vigtig snak, som skal matche din strategi.

De vigtigste fordele ved at have en kapitalstærk medejer er:

  • Risikoevnen bliver større. En virksomhed med en stærk kapitalbase har færre problemer i svære tider, uanset om det er bytteforholdet eller jordprisen der koster penge.

  • Forhandlingskraften er langt større, når du forhandler priser på finansiering. Set over mange år er der stor forskel på, om din bidragssats er 0,5% eller 1,5%. Når du dybest set ikke har brug for pengene, koster de meget mindre.

  • Der er kapital, når der er behov. De fleste landmænd kan nikke genkendende til masser af bøvl med at overbevise banken om nytten af småinvesteringer. For slet ikke at tale om friktionsomkostninger til konsulenter. Derfor er der langt større sandsynlighed for, at virksomheden kan udnytte de muligheder, der dukker op.

  • At have en erfaren erhvervsmand i ejerkredsen er en garanti for en reelt interesseret samarbejdspartner, som har samme interesse som dig: Det her skal lykkes! Erfaring fra andre erhverv er guld værd, uanset om det drejer sig om ledelse af medarbejdere, strategier og implementering heraf, eller bare det at være 2 til et kritisk møde.

  • Til gengæld er du helt sikkert stadig den klogeste til ”landbrug”. Og en klog investor vil ikke detailstyre dig i stalden, men derimod hjælpe med at stille fælles målsætninger op.

  • Hvis man tog fejl, er det nemmere at stoppe. Det er langt lettere at sige op, end at sælge gården. Også selv om der skal handles nogle aktier.

Hvad er så ulemperne?

  • Det gør en forskel, at man ikke ejer det helt selv. Det er bare en anden mavefornemmelse at gå henover egen mark.

  • En ansat arbejder mindre end en landmand. Det er helt sikkert rigtigt, hvis man sammenligner landmanden med en medarbejder eller en driftsleder. Men forskellen i arbejdslyst og -tid fra en landmand til en direktør er meget svær at få øje på.

  • Man kan ikke bare bestemme selv. Det kommer naturligvis meget an på hvilke rammer der er aftalt for direktørens råderum. Og også hvor hurtigt din investor kan og vil tage beslutninger. Fakta er, at det føles hæmmende ind imellem, og for nogen kan det udvikle sig til et stort problem. Særligt hvis der er forskellige ”standarder” for hvordan ting skal vedligeholdes, kan det være svært.

  • Hvis du kunne have fået en realkredit + egenkapital finansiering, er en investor en dyr løsning. Er alternativet en 100% finansiering ved fremmedkapital er en investor sikkert billigere, men ikke altid.

Den samlede vurdering kan kun du selv lave. For nogen vejer frihed og selvstændighed højest, og for andre er mulighederne for udvikling og lavere risiko afgørende.

Hvordan gør man?

Hvis man gerne vil blive lidt klogere på egne muligheder, så spørg! Måske kender du en anden landmand, som har prøvet det. Spørg en rådgiver, der har erfaring med den slags – også for at afdække om dine ønsker er realistiske, og hvilke modeller der er interessante.

Næste skridt – og det svære – er at finde en investor. Langt de fleste finder en investor via netværk. Du har selvfølgelig selv et netværk, men det har din rådgivere og dit netværk også. Så selv om du ikke tror du kender nogen, så kender du sikkert nogen, som kender nogen. Så udfordringen er at turde kaste sig ud i det, og stille sig selv til skue.

Hvordan sælger jeg mig selv?

Når man sælger sig selv er det vigtigt at fremstå godt. Du skal være ærlig, og du skal tale et sprog, som investoren forstår. Investor forstår ikke grise pr. årsso, eller kg EKM pr. årsko. I stedet ser han på kapitalbehov, afkast, risiko, historik, strategi og dine personlige egenskaber.

Investor vil forsøge at vurdere risikoen for om projektet kan lykkes, og om pengene kan komme hjem igen. Hvis dit resultat før renter hidtil har været dårligt, hvorfor skulle det så blive godt nu? Ligger der ”vejsidebomber” og venter, f.eks. hvis stalde bliver (er?) ulovlige, hvis der skal investeres store beløb for at opretholde produktionen – og hvad sker der med investeringen hvis du forsvinder?

Ingen ønsker at blive forbundet med en dårlig historie – uanset om det er rumænere i usle skurvogne, nabotvister eller ulovlig produktion. Du bliver vurderet som leder og menneske – investor vil gøre sit yderste for at finde ud af om du kan holde det du lover, og hvorfor?

Du skal også have en klar holdning til din strategi. Hvor vil du hen med det her, hvad er dit ambitionsniveau, og kan I enes om en vej derhen? Skal du være ejer senere, og hvilken tidshorisont tænker du om jeres samarbejde?

Belært af erfaring med investorprojekter er det vores anbefaling, at man bruger lang tid på at tale sig til rette. Det giver tryghed på begge sider af bordet.

Konklusion

Kun du selv kan vurdere, om et samarbejde med en ekstern investor er en god løsning. Og du kan kun vurdere det, hvis du har en strategi for hvad virksomheden skal udvikle sig til. Hvis det er lige meget hvor du vil hen, så er det også lige meget hvordan du rejser!

Hvis din strategi kræver meget kapital, hvis din risikoevne er relativt lille, hvis det du køber ikke allerede er finansieret, så kan du sikkert have glæde af en investor. Men husk, at hvis du bare vil have billige penge, og ikke vil afgive indflydelse, så er der ingen grund til at spilde tid og penge på at lede efter investorer!