Log på Oversigt Forside
Beskrivelser 

Her findes en kort beskrivelse på følgende:

Dagsrapporter
Dagsrapporten giver på en enkelt og overskuelig må overblik over udviklingen og er en af de mest anvendte rapporter på AgroMarkets.
Fordelen ved rapporten er kombinationen af priskurverne med tekniske analyser krydret med dagens kommentarer og anbefalinger fra AgroMarkets. Dagsrapporten består af 2 sider.

På side 1. Er der en langsigtet priskurve over den aktuelle råvarer samt kommentarer og anbefalinger. Priskurven på side 1 er en månedschart over kontantprisen eller 1. position

På side 2. Er 2 priskurver som dagschart. De er valgt som en priskurve på nær termin, hvor priskurve 2 er en fjern termin.

Både priskurver, analyser og kommentarer er opdateret kl. 08.00 hver morgen.

Månedschart


Ugechart

Dagschart



Elmarkedet
El til danske elkunder handles på den nordiske elbørs, Nord Pool . På elbørsen opereres med to markeder; det kortsigtede spotmarked og det mere langsigtede terminsmarked.

Spotmarkedet
Elspot er det fysiske marked, hvor der handles fysiske kWh time for time til næste døgns forbrug, på samme måde som aktier handles på aktiemarkedet og olie handles på oliespotmarkedet.

Udviklingen i spotprisen afhænger af vejrsituationen i Norge og Sverige, fyldningsgraderne i de norske og svenske vandmagasiner samt vindproduktionen i Danmark.

Da elproduktionen i Norge og Sverige i høj grad er baseret på vandkraft, vil spotpriserne alt andet lige være relative lave, når der er tale om vådår, mens spotpriserne vil være relative høje i tilfælde af tørår.

Flaskehalse i elnettet medfører, at det ikke er muligt at have ens spotpriser (systempris) i hele Norden – man taler derfor om, at spotmarkedet er opdelt i en række særskilte prisområder, f.eks. Vestdanmark og Østdanmark.

Terminsmarkedet
På terminsmarkedet handles finansielle prissikringskontrakter på el for en given fremtidig periode, dvs., at man ved at handle prissikringskontrakter kan sikre sig en fast pris og dermed undgå de daglige udsving, der forekommer på spotmarkedet.

Priserne på terminsmarkedet varierer med baggrund i forventningerne til de fremtidige elpriser. Dette indebærer, at tidspunktet for indgåelse af en prissikringskontrakt er afgørende for hvilken pris, der er tale om.

Fragtrater BPI
Her er der valgt BPI - Baltic Panamax Index. Dette fordi Panamax er en fast defineret skibsstørrelse på 70.000 tons dødvægt. Denne skibsstørrelse er den største, der kan passere Panama kanalen og er derfor langt den mest udbredte til transport af tørre varer, korn, soja, kul og jernmalm m.v. på verdenshavene. Ved at passere Panama kanalen, spares turen ned om Sydamerika. Denne skibsstørrelse kan laste ca. 50.000 tons soja.

En indexværdi på 1.000 svarer til en daglig betaling for fragter på 7.000 dollar.

AgroMarkets - Agro Food Park 15 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87405000 - Email:   - www.agromarkets.dk er optimeret til visning via Microsoft Internet Explorer